torsdag, august 07, 2008

When life hands you lemons...

make lemonade!

Det er udgangspunktet for denne uges feature på Lifetime. De omtalte "lemons" er ikke helt perfekte billeder - og dem kan man vel ikke helt undgå at få et par stykker af her og der. Mit bidrag til ugens feature (udover at skrive artiklen) er disse to layouts:


Billeder fra Bertrams første møde med frisørens saks. Jeg kunne forstå på Heidi, at det ikke var helt trivielt at få den unge mand til at sidde stille med hovedet. Men dette til trods skal begivenheden naturligvis foreviges i Bertrams album. Papirer og nuttede embellishments er fra Autumn Leaves Cuteworld Boy serie - og den er virkelig nuttet!


Andet layout er fra Kristians eskapader på Roskilde festivalen. Det nederste billede er sådan set skarpt og fanger stemningen på kornet, så det er i højere grad de øverste højre billede, der ikke er perfekt. Men! Jeg synes, at det billede var ideelt til at slå en koncertstemning an. For yderligere at understrege det vilde og skæve, som er Roskilde festivalen, har jeg valgt vilde mønstre og stærke farver. Det var virkelig en sjovt layout at lave! Og bravo til Kristian for at have husket at tage disse billeder, mens han nød musikken. Papirerne er Scenic Route Appleton, som egentlig har et skoletema - det skal dog ikke ligge dem til last ;o)

Har du scrappet ikke helt perfekte billeder?

4 kommentarer:

lam sagde ...

igen to lækre layouts fra din hånd. kan især godt lide det med Roskilde, papiret passer perfekt til. Du har ret man bør huske de skæve billeder ind imellem

Charlie sagde ...

Du har lige givet mig lyst til at finde nogle ikke perfekte fotos og lægge dem forrest i scrappekøen - TAK for det. Din ide med den store stjerne og de to strimler lækker papir er også strøget ind på lystavlen. Igen lækre LO med mange detaljer og godt brug af dine materialer.

Karina Beck sagde ...

Dejlige LOer. Kan især godt lide stjerne LOet. Det bliver jeg nok nød til at lifte; )

Anonym sagde ...

Jättefin Lo med denna stor stjärna! Den kommer jag absolut att lifta. Vet du var man kan köpa dessa söta papper?
Annette Eriksson