onsdag, august 27, 2008

Intenst

Efteråret er helt bestemt kommet for at blive, og bortset fra at det gør det meget vanskeligt at få gode billeder af layouts, så nyder jeg det. Jeg kan godt lide lyden af regn på vinduerne og under dækkene på bilerne udenfor. Jeg har ikke noget imod at blive våd på næsen, når jeg går udenfor og generelt generer mørket mig ikke. Nu glæder jeg mig bare til farverne på træerne også kommer i efterårshumør.

På Becky Flecks hjemmeside fandt jeg de skitser, Becky har lavet for Basic Grey, og de er så fine! Her har jeg brugt en af dem til at scrappe et billede fra vores tur til Freiburg tidligere på året:


Papiret er de sidste rester af Cosmo Crickets Get Happy serie. Det føles nu godt at bruge noget op. Også selvom papirerne har nøjagtig de kraftige farver, jeg længes efter for tiden. Heldigvis har jeg dem jo fortsat - nu blot i mine albums i stedet for i mit lager.



Making Memories' Tiny Alpha stickers er selvklæbende, men når de som her sidder på et foto hæfter de ikke så godt. Derfor (og for effekten naturligvis) har jeg syet bogstaverne fast med en tråd, der træder frem i forhold til alfabeterne.

3 kommentarer:

Reiko sagde ...

Sikke dejlige farver. De passer utrolig godt til billedet og valget af titel kunne næsten ikke være bedre. Jeg syntes det passer både til dit billed og dit LO.

lam sagde ...

super skønt layout i dejlige farver. Er vild med opsætningen og især den lille detalje med de syet bogstaver

Netti sagde ...

Hvor er det flot. jeg er vild med den serie!! Smart effekt med syningen..det må jeg huske.

jeg sender en pakke t il dig imorgen.