søndag, december 13, 2009

COP 15 set indefra

Topmødets logo hænger naturligvis alle vegne i Bella Center.

Som det måske efterhånden står klart arbejder Kristian for UNFCCC, som er ansvarlige for at arrangere topmødet, få det at glide under topmødet samt at administrere de mekanismer, der bliver besluttet under topmødet (nej, det kan ikke siges mere simpelt, desværre). I kraft af at Kristian arbejder hos UNFCCC i Bonn lykkedes det ham at få et job på COP15, og nu er vi i København. Kristian havde mulighed for at invitere mig med i Bella Center, og jeg var naturligvis interesseret i at se det store arrangement indefra, så lørdag morgen tidligt gik turen mod Amager.


Tidligt lørdag morgen, mens der endnu ikke var ret mange mennesker.

Vi ankom, mens der endnu var ret tomt i Bella Center, og vi tog først hjem igen, da centeret var ved at blive tømt igen. Det var faktisk rigtig interessant og spændende at følge stemningen over dagen, at fornemme flowet af mennesker og bare at opleve en COP indefra. Denne blogpost bliver ganske lang, da jeg tog rigtig mange billeder, men jeg håber, at I hænger med på en tur igennem mine oplevelser på COP15.


Kristian ved sin arbejdsplads.

Selvom Kristian ikke skulle møde før klokken 11.30, startede vi dagen på kontoret, så Kristian kunne tjekke mail, og vi kunne komme af med overtøj og den pose fra en NGO, jeg allerede havde fået udleveret.


Juletræ #1.

Der har jo været ganske meget snak i medierne (og Folketinget) om, at der ikke er juletræer i Bella Center. For det første vil jeg gerne sige, at jeg synes, det er meget passende, at man ikke har majet FNs område ud med julepynt med mere - det er trods alt størstedelen af jordens befolkning, der IKKE fejrer jul. Men dernæst må jeg altså også konstatere, at der faktisk er juletræer i Bella Center, som min billedereportage også kan bevidne.

Climate butts.

Kristian ville meget gerne have mig til at tage et billede af disse "climate butts", som han kaldte dem. Jeg troede bestemt, at der var tale om installationskunst, der spillede på lyd-ligheden mellem "but" (men) og butt (mås). Jeg elsker ordspil, så jeg var begejstret. I dag tilstod Kristian så, at det vist bare var nogle figurer, der stod der tilfældigt, og at han selv havde kaldt dem "climate butts" og slet ikke havde over det mulige ordspil... Sådan kan man jo blive "narret".


COP15-skraldespandene.

Overalt i centeret står disse fine skraldespande. Jeg håber fortsat på, at det kan lade sig gøre at få fingrene i en af dem til papir. Det ville da være super cool at have til scrapaffald.


Skærme med dagens program.

Man kan få udleveret dagens program i en papirudgave, men man kan også følge med på skærme, der sidder mange steder i centeret. Formentlig er det en god ting, for det er min fornemmelse at møder, mødetider og arrangementer ændres løbende, og man kan således ikke fuldstændig regne med de trykte udgaver af dagens program.


K midt i den store cafeteriahal.

Det er denne store hal, man ser på mange af mediebillederne i disse tider. Det skyldes, at der løber en bro henover hallen, hvorpå journalister og studieværter kan stå og reporterer fra topmødet.


Derinde bagved bor Danmark.

Man kan få opfyldt ganske mange af sine behov i Bella Center, og det er nok også nødvendigt med de lange arbejdstider. De delegerede fra de forskellige nationer har faktisk mulighed for at sende op til 2 kg med DHL, som så garanterer, at tingene vil blive transporteret CO2neutralt. Meget sjov idé.


Skiltene der angiver navnene på fire af mødelokalerne.

Alle mødelokalerne i Bella Centeret har til anledningen fået nye navne; de er alle opkaldt efter mere eller mindre kendte danskere. Udover de store hængende skilte sidder der små skilte ved indgangen til hvert lokale, hvorpå det er beskrevet, hvem personen bag navnet var.


Loungeområdet og juletræ(er) #2.

Der er forskellige opholdsområder spredt over centeret, og det her er loungeområdet, som er ret cool indrettet. Det har bløde sofaer, grønne lamper og borde og skamler lavet i kraftigt presset genbrugskarton.

Nærbillede af de fede grønne lamper.

Jeg ved ikke, om der er andet, der er grønt ved lamperne end farven, men de er godt nok cool. Sådan en gad jeg egentlig også godt have hængende hjemme.


Juletræ #3

Svenskerne har EU-formandsskabet i dette halvår, og derfor er de ansvarlige for EU-standen på topmødet. De har følt det nødvendigt blandt andet at indrette standen med et juletræ med pynt og muligheden for at hænge egne ønsker op. Derudover vil jeg så sige, at standen mest af alt minder om et handelsfremstød for svenske produkter, hvilket, jeg synes, er pinligt, når man tager i betragtning, at der er tale om en EU-stand.


Et bevis på den multikulturelle virkelighed, der er vores.

Noget af det meget rørende ved at være i Bella Center i går, var oplevelsen af alle de forskellige mennesker og kulturer, der var repræsenteret, og som fredeligt færdedes mellem hinanden, snakkede sammen og kæmpede for et fælles mål. Tænk, om verden kunne se ud som Bella Center...


NGO-kunst eller dobbeltmoral?

Til trods for at der er tale om et topmøde med fokus på klimaet, og hvad vi kan gøre for at redde det, så var der en del scenarier som det ovenstående. Tankevækkende egentlig...


Canal+'s kontor.

Det er muligt at bevæge sig mellem de små aflukkede kontorer, der udgør medieområdet i Bella Center (hvis man følges med en som Kristian i hvert fald). Canal + havde gjort ganske meget ud af at sætte deres eget præg på det kontor, de var blevet tildelt.


Juletræ #4

Vandflaskerne hører ikke til udsmykningen, men man kan vel spørge sig selv, om det er et af ulandenes ønsker at få fyldt dem op med rent vand? For mig virkede det i hvert fald stærkt, at man bare havde sat disse tomme vandbeholdere under et af juletræerne.


Pavens postkasse.

Centralt i centeret, nær informationsdisken hvor Kristian arbejder, er der en lang række af postkasser som denne. Jeg synes nu bare, at denne kasse havde særligt format og interesse.

Moderne propaganda?

Udenrigsministeriet har været så venlige at arrangere ture for den internationale presse, så de kan møde "virkelige" danskere fra kongeriget. Gad vide om det er danskere, som dem Oprah mødte?


NGO-området.

Foruden alle de delegerede, embedsmændene, pingerne og de arbejdende deltagere er der en masse NGO'er, der er repræsenterede i Bella Center. De har deres egen store hal, hvor de udstiller og oplyser.


Danmarks stand.

Danmark har en stand i NGO-området, og lad os bare sige, at der males et skønbillede af Danmark på den stand. Det er så tykt, at det næsten er pinligt. Hver af de figurer, I ser på standen, fortæller en historie om at være dansk. Historierne er så gode og rigtige, og det er virkelig træls at læse. Myten om de lykkelige, klimavenlige, dydige danskere skal virkelig understreges på denne stand.


En lykkelig dansker.

Denne fyr her fortæller historien om at slappe af fra et hektisk liv ved at lave havearbejde i sommerhuset. Ikke et ord om at han kører derop i en firhjulstrækker, bruger motorsav og griller om aftenen. Nå, men det handler jo også om at fortælle gode, positive klimahistorier. Det var bare lidt pinligt, at standen malede et så rosenrødt billede af et af de lande i verden, der udleder mest CO2 pr. indbygger.


Pakket og klart til en bindende aftale.

Jeg tror ikke, at der er nødhjælp i de her FN-bokse, men måske er der noget deri, der kan være med til at redde klimaet og os andre.


There's a light at the end of the tunnel...

I løbet af eftermiddagen blev cafeteriahallen fyldt op med mange forskellige mennesker, og man kunne høre en kakofoni af sprog og toner, en flydende messende strøm af arbejde på klimaets vegne, på vores vegne.


En plads til den danske repræsentant.

Hver plads i Tycho Brahe salen er udstyret ens med høretelefoner, lampe og navneskilt. Der gøres ikke forskel på nationerne ved et FN-møde.


En plads i mængden.

Det her billede er jeg rigtig stolt af og glad for - Danmark er bare én nation blandt de mange, en brik i det store puslespil, der er ved at blive lagt i København i disse uger.


Tiden er inde.

UNFCCC har talt ned til topmødet i København på deres hjemmeside, og i den største sal i Bella Center står denne skærm, som meget dramatisk har talt færdigt. Tiden til at tale er løbet ud, og nu er der kun tid til at handle tilbage.


Juletræ #5

Overalt i centeret foregår møder som dette mellem små grupper af mennesker, men jeg blev særlig fascineret af dette møde: farverige afrikanske mænd mellem cedertræer, som grangiveligt minder om juletræer...


Pork chops?

Der er ganske store grupper af mennesker i denne verden, som af den ene eller anden grund ikke spiser gris. På en så international konference som COP15, burde man nok kunne tage hensyn til dette, men i går var dagens ret altså svinekoteletter. Tja ok - Dansk Folkeparti vil nok sætte pris på det, mens jeg synes, det var upassende.


Ærkebiskop Desmond Tutu.

Ganske kort før klokken 16, begyndte folk at spørge efter begivenheden, hvor Desmond Tutu skulle tale. Det vidste personalet (og dermed Kristian) i infodesken ikke noget om, men de slog det op, og der skulle ganske rigtigt være en "candlelight vigil" med Desmond Tutu mellem klokken 16 og 17. Jeg fløj af sted udstyret med mit eget og Kristians kollegas kamera - men uden jakke. Det viste sig, at Desmond Tutu skulle tale i et lille udendørsområde, men jeg ville høre og se ham, så der var ikke noget at gøre: jeg måtte udholde kulden. Vi stod tæt, der var læ og tændte lys, så selvom jeg havde bare arme, var det faktisk ikke så koldt, at jeg ikke kunne holde det ud. Og lad mig bare sige det som det er: det var en fantastisk og rørende oplevelse at høre og se Desmond Tutu. Han talte om, hvordan de rige lande er nødt til at gå foran, hvordan vi er nødt til at betale til de fattigere lande, om at vi ikke kan tro, at vi går fri: we swim or sink together. Desmond Tutu talte under sloganet "real deal" (som i en fair, ambitiøs og juridisk bindende aftale), og han fik os da også til tre gange at sige i kor: "We, the World, expect a real deal". Det var meget bevægende at stå i et multikulturelt og diverst kor og forlange at verdens ledere lytter. Får du nogensinde mulighed for at høre Desmond Tutu tale, så slå til - det er fantastisk, inspirerende og livsbekræftende.


Hungerdrenge.

Efter tolv spændende timer i Bella Center forlod vi området og begav os ud i den danske decemberkulde. Et sidste blik på klimatopmødet blev det dog til: i kanalen står noget af den klimakunst, der er lavet til lejligheden. Her er der tale om Hungerdrenge, som er lavet af Jens Galschiøt & Sevenmeters.net. De er virkelig effektfulde ikke mindst, når man ser dem i kulden og mørket.

Tolv timer til COP15 var ikke for lang tid, og jeg er virkelig glad for at have fået mulighed for at se topmødet indefra. Det var en oplevelse for livet.



I visited the COP15 yesterday and got to experience the feel of this momentus meeting. It was overwhelming and amazing. I am sorry but I just don't have it in me to translate all of this text so I hope the pictures will tell my story.

lørdag, december 12, 2009

Engleflok (345/365)

345: torsdag den 11. december

Jeg har været med Kristian i Bella Centeret hele dagen i dag, men jeg kan simpelthen ikke overskue at efterbehandle alle billederne og skrive alle mine oplevelser ned i aften, så I får et billede fra i går i stedet.

I mine forældres spisestue hænger denne lampe, og min mor plejer at pynte den til jul. I år hænger der en hel engleflok fra lampen, og det ser virkelig fint ud med alle de hvide, sarte figurer mod lampens gyldne og frostede farver. Det er virkelig julestemning, og samtidig utrolig elegant. Det er altid dejligt med nyt og friskt julepynt, og det her er et godt eksempel.
Hav en dejlig adventssøndag i morgen.

fredag, december 11, 2009

For allersidste gang...


har jeg lavet et layout til en feature på Lifetime. I dag er butikken lukket online, og når året er omme er det slut med Lifetime Moments for altid. Suk! Teksten på layoutet er fra denne uges LM Style, og det er den sidste Lifetime-feature nogensinde. Hvis du ikke modtager nyhedsbrevet, men gerne vil læse teksten, kommer den her:

"I signed up to write this mini feature prior to the announcement that Lifetime Moments will be closing its doors at the end of 2009. The focus of the feature is getting a head start on the year to come, on calendars and other clever ideas for 2010. When I signed up for the feature, I had a fairly clear idea of where I wanted the feature to go, but Lifetime Moments closing threw me off balance. Somehow, looking forward without having Lifetime in that future is difficult. Looking back is easier and feels better right now.
Lifetime Moments has been a home online for a fantastic group of women for the past seven years. We've shared stories of our triumphs, joys, sorrows, trials and tribulations; we've laughed and cried together. For the past seven years Jackie and Thad have provided us with a safe haven where we were encouraged to be who we are and to grow. We've been able to shop at one of the largest and most varied shops in the business, the entire staff has provided us with terrific customer's service and we've all enjoyed getting sneak peeks of new products to come. Through Lifetime Moments we've formed strong and lasting friendships through which we've gotten to know others and ourselves. What a treasure.
The sadness we feel now compares to losing someone important to us. I guess that isn't far off. Lifetime Moments was more than a store with a message board, it was a circle of friends. While it can be difficult to look ahead to a futures without our pink and peach home, looking back and realizing what we've been fortunate enough to enjoy is easy and encouraging. Something as good as the time we've had together here at Lifetime Moments won't fade and while we might drift in separate directions, we have the times past to remember and treasure - and we have the days to come to form new friendships and experience new adventures. Looking forwards becomes easier when realizing that Lifetime Moments have helped all of us become the people we are today - we will carry our peach and pink haven with us onwards.
On a closing note I want to thank Jackie and Thad on behalf of the Design Team for believing in us, for giving us the fantastic opportunity to be a part of Lifetime Moments through the good times and through the rough times. We can never thank you enough for all that you have provided us, for all that you have been. We wish you the very best of luck on your journey into the days to come and treasure the days past in your company. Thank you for all our Lifetime Moments."




I've created a layout for a Lifetime feature for the very last time. The store has closed online today and by year's end it will be all closed. Sigh! The text for the layout is the text for this week's LM Style; the last to ever have a feature attached.

torsdag, december 10, 2009

De gode gode kafka'er (344/365)

365: torsdag den 10. december

Jeg har lokket opskriften på min mors fabelagtige kafka'er ud af hende, og jeg har også fået tilladelse til at dele den med jer her på bloggen. Jeg må dog allerførst komme med en advarsel: de er stærkt vanedannende, og de smager så godt.

Kafka'er
250 g usaltet smør - det skal være meget blødt
2 1/4 cups hvedemel
½ tsk groft salt
5/8 cup flormelis
1 tsk vanilleekstrakt (evt.)
2 spsk espressopulver opløst i 1 tsk varmt vand

Smør røres blødt og flormelis tilsættes.
Tilsæt espressoblandingen og vanille.
Tilsæt mel; rør til dejen hænger sammen, når den håndteres med fingrene.
Køles en time.
Udstikkes ovalt. Brug bagsiden af et knivsæg til at lave rillen ned gennem kagen, så den ligner en kaffebønne.
Bages ved 170 grader i cirka 20 minutter.

Jeg håber, at I kan bruges opskriften, og jeg vil da gerne høre, om I kan lide dem. God fornøjelse.

onsdag, december 09, 2009

Lys i mørket (343/365)

I dag har været en dejlig dag. Jeg fik benene ud på den rigtige side af sengen, og til trods for den hund, der stod og spiste af bunden af skraldespanden (ikke en rigtig lækker måde at starte dagen), så har hele dagen forløbet glimrende. Tak fordi I bar over med mit sure opstød i går.

Efter vi havde ryddet op efter hunden, kørte K og jeg til tandlæge. Det var egentlig mig, der havde en tid, men K endte med at være den, der sad i stolen. Efter tandlægebesøget kørte vi til Lyngby og spiste brunch sammen på Mig og Annie. Brunch er altid hyggeligt, men det var særlig dejligt at få nogle timer sammen med K efter alle de timer, han har været på arbejde, siden vi kom til Danmark. Den næste uges tid skal han først møde sent, så vi har formiddagene sammen, og det bliver rigtig dejligt.

Resten af dagen har jeg været hos en skøn veninde, og vi har vendt op og ned på hele hendes hjem, mens hendes søde hund så forundret og interesseret til. Jeg elsker at indrette og at flytte om, så det var super, at Vibeke havde spurgt, om jeg ville komme med nogle idéer. Jeg hyggede mig gevaldigt - beklager, at jeg efterlod dig med en masse rod, Vibeke ;o)

Efter en tur igennem København i myldretiden - hold da op, der er meget gøgl på Rådhuspladsen - kom jeg hjem til et tomt hus og nogle timer alene. Jeg elsker selskab, men jeg trives også fint med at være alene (måske et resultat af min status som enebarn), og da min mor ovenikøbet havde lavet risengrød til mig (jeg kan ikke koge risengrød om det så gælder mit liv), kan jeg kun konstatere, at i dag har været en skøn dag - sådan en jeg trængte til efter min lidt træls dag i går.

Decemberhaverne er fyldt med lys af alle slags, nogle steder kunne man ønske sig, at folk ikke havde sat lys op... Min far skiftede for et par år siden til LED-lys for at spare på energien, og han har lykkedes med at finde nogle LED-lys, der giver et varmt lys i stedet for de blå og kolde, man tit ser. Resultatet er, at man mødes at et smukt oplyst blommeespallier, når man kommer op mod mine forældres hoveddør:

343: onsdag den 9. december



I've had a wonderful day today with brunch with K, hours spent in the company of an amazing friend, comfort food for dinner and now some time to myself to blog and write articles for the Danish scrapbooking online magasin, ScrapSisters. I love days like these.

The picture of the day shows the view that greets you when to approach my parents' front door - perfect winter atmosphere.

tirsdag, december 08, 2009

En Tycho Brahes-dag

Helt officielt skulle i dag ikke være en Tycho Brahes-dag, men det var der altså ikke lige nogen, der havde informeret min dag om. Sådan går det altså ind imellem, og man må jo tage de tossede dage med - set positivt så kan man sige, at de sætter tingene i perspektiv ;o)

p.s. der er ikke sket noget alvorligt - jeg har bare været i trælst humør.

mandag, december 07, 2009

En krans af papir - og min private klimahelt (341/365)

Efter en rigtig hyggelig week-end sammen med mine forældre var det tilbage til hverdagen, hvilket i denne måned betyder, at jeg er alene hjemme i mit barndomshjem. Jeg havde nogle forskellige projekter, der skulle styr på: der skulle udtrækkes en vinder i ScrapSisters scrapfestival, noget julepynt jeg havde lavet til min mor skulle op og hænge, jeg skulle skrive på nogle artikler til ScrapSisters, og så troede jeg, at jeg skulle have sendt nogle af julekortene. Post DK ville desværre ikke samarbejde, da de da virkelig ikke havde 1 kronesfrimærker i den nærmeste postbutik... Nej, det giver jo mening. Gud, hvor er jeg træt af Post DK. Heldigvis ville han da gerne sende den pakke, der skulle af sted til Berit fra Cancerkort.

Foruden de nævnte opgaver skulle jeg have lavet en krans til min mor, da jeg havde foræret hende en kransholder i en af hendes kalendergaver. Rundt om i blogland florerer forskellige kranse, man kan lave i papir, men jeg vendte tilbage til den, jeg lavede sidste år, da jeg rigtig godt kan lide det design. Min mors krans er lavet i forskellige røde nuancer suppleret med lidt lyse / grønne papirer, hvor min var lavet i vinterkolde nuancer.

Min krans fra sidste år.


Min mors krans fra i år.


Som mange af jer ved arbejder Kristian for FNs klimasekretariat til daglig, og da det netop er klimasekretariatet, der afholder topmødet, har Kristian fået mulighed for at arbejde derude i tre uger. Det betyder, at han arbejder meget lange dage, og at han er en sjælden gæst her i huset, men i dag var han "tidligt" hjemme (klokken 21), så jeg nåede at snappe nogle billeder af min klimahelt og et af dem måtte være dagens billede.

341: mandag den 7. december

søndag, december 06, 2009

Når der dufter brunt og brændt (340/365)

Hvad er december uden duften af nybagte småkager? Min mor er en forrygende kok og bager, og i dag har hun stået på hovedet i køkkenet for at bage kager til hele familien. Jeg er ikke selv ret vild med at bage, så det er jo en fornøjelse at få lov at være med lidt på afstand. At hjælpe lidt (og måske gå lidt i vejen) er sjovere og hyggeligere end at bage, hvis du spørger mig. Jeg fik endda også mulighed for at tage billeder undervejs i bageprocessen, hvilket jo heller ikke er for nemt, når man selv står med mel i håret og kagedej på fingrene.

Efter min mors indsats i køkkenet smyger duften af sesamkager, biscotti med tørrede tranebær og mandler samt min mors superduper lækre kaffekager (i vores familie hedder de dog Kafka'er) sig gennem hele huset og prikker til julestemningen. Det er nemt at forstå, hvorfor så mange af os elsker duften af nybagte kager; der er noget ganske særlig stemningsskabende over dufte.

340: søndag den 6. december

Kafka'er skal naturligvis ligne kaffebønner, ellers smager de ikke rigtigt. På samme måde skal vanillekranse have hul i midten, ellers smager de ikke ordentligt. Sjovt, så meget man bliver et vanedyr med bestemte ting.


En ovn fuld af kaffebønner, der hæver i ovnen men falder sammen, når de bliver kolde. Kagerne har en spændende kombination af en salt dej og den stærke smag af kaffe; måske en acquired taste, men nøj hvor er de gode.

Mens min mor stod i køkkenet, arbejdede min far på at få sit juletog monteret i stuen. Det er efterhånden blevet et ganske omfattende arrangement med lys i husene, masser af huse, træer og detaljer.


Mens resten af familien har nusset rundt herhjemme, har K været på arbejde, så vi venter med adventsgavehalløjet til han kommer hjem. Så skal han vist forkæles med gløgg og nogle af de friskbagte kager.

Jeg håber, at I har haft en dejlig 2. søndag i advent.

lørdag, december 05, 2009

Forskellige julerier (339/365)

Det er jo ikke nok at lave julekortene; de skal også skrives hver og et. Da en del af mine julekort skal til USA og et par europæiske lande, er deadline ved at indhente mig.

I dag har jeg så siddet på mit gamle værelse i mine forældres hus og skrevet julekort, mens jeg så Pagten på DRs nettv og drak julethe. Det var faktisk en ret hyggelig måde at få ordnet en af juleopgaverne. Jeg holder meget af at lave julekort og modtage dem, men jeg synes samtidig, at det er lidt sejt at få dem skrevet alle sammen.

Af en eller anden grund blev mit billede sært rødligt i farven, men det viser jo alligevel dagens begivenhed:


339: lørdag den 5. december

fredag, december 04, 2009

Familiens eneste nisse (338/365)

Jeg er vokset op i et hjem og i en familie med en forkærlighed for jul og de dertilhørende traditioner og festligheder, men der er dele af julen, som aldrig er blevet en del af vores juletradition: julemænd og nisser. Af en eller anden grund er min mor ikke ret glad for julemanden eller for nisser, og derfor har vi kun haft ganske, ganske få af sådanne i mit hjem. Efter jeg er flyttet hjemmefra, er der dog flyttet en enkelt fin nisse ind, og han bor hele julemåneden på mine forældres badeværelse. Det er gevaldig hyggeligt at blive hilst godmorgen af denne søde nissedreng, som så flink sidder der med Dagens Nyheter under armen (for han er faktisk svensk af oprindelse som så mange andre er det i København og omegn). Jeg er ikke klar over, hvorfor netop denne nisse er taget til nåde her i huset, men måske er det fordi han er så velopdragen og så ualmindelig sød at se på.

338: fredag den 4. december

På en af årstidens store julefrokostdage vil jeg begive mig af sted til hyggeligt selskab og spil hos gode venner. Jeg tror faktisk, at jeg foretrækker den form for julefrokostarrangementer fremfor dem med snaps, øl og kopimaskiner? Ja, jeg er nok en lille smule kedelig, hvad lige netop dét angår. Hvis du er på vej til julefrokost, så ønsker jeg dig en god en af slagsen.

torsdag, december 03, 2009

Nu er jeg også med i december (337/365)

Det har taget mig noget tid, men nu er jeg endelig up to date med bloggen, og jeg er dermed klar til at gå i gang med julebloggeriet. Som sidste år er de danske scrapblogs fyldt med scrappere, der blogger dagligt gennem julen, og selvom jeg jo egentlig ikke har blogget dagligt, vil jeg hoppe med alligevel; om ikke andet så fra i dag og resten af måneden. Fordi jeg ikke kan tillade mig at sige, at jeg har blogget hver dag i december, har jeg fundet en lille pingvinfyr, som også ser ud som om tingene kom lidt bag på ham. Han kommer til at fungere som mit blogbillede gennem december; min lille julemaskot, kan man vel sige.

Juletid er også i den grad tid til traditioner, og en af de helt store tilbagevendende begivenheder er vores adventsgavetradition. Det synes dog som om der også er ved at gå en grad af traditioner i adventsgaverne, og det er faktisk rigtig hyggeligt. Min mor "ønsker" sig altid en krans til hoveddøren, og i år kunnet det lade sig gøre at købe en færdigbundet tujakrans. Knauber er simpelthen en fantastisk butik. Jeg har aldrig tidligere set så flotte kranse, der bare var klar til pynt. De kunne fås i alle mulige forskellige stedsegrønne slagser, men denne her var min favorit, så derfor blev det den, min mor fik til hoveddøren.

337: torsdag den 3. december

Jeg var også meget imponeret over de små fugle, man kunne få hos Knauber. De ligner virkelig små pippere, der er landet på kransen. Nu får vi se, hvor længe de holder på denne sæson.


Jeg kan ikke beslutte mig for, om jeg synes kransen er helt færdig, men december er jo lang endnu, så jeg har rig lejlighed til at tilføje ekstra røde bær eller det lag glimmer, jeg har i tankerne.



Christmas is the time for traditions and one of our traditions is exchanging presents on Advent Sundays. It seems that there might be a touch of tradition in the presents we chose. Each year my mother "asks for" a wreath for the door and this year I got her this beautiful thuja wreath from Knauber in Bonn. I was amazed with the wreaths Knauber sold and I look forward to chosing a different one for next Christmas. I still haven't decided if the wreath is finished or it needs extra red berries or a layer of glittery gorgeousness. December is long so we'll have to wait and see what I decide.

København i december (336/365)


Onsdag skulle jeg mødes med Scrapsøstrene i Tivoli, så jeg var en tur med s-toget til Vesterport. Da jeg kom op fra station, var noget af det første, jeg fik øje på dette store pariserhjul på pladsen ved Palads. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvordan det passer med FNs klimatopmøde - brænder sådan et hjul ikke en forrygende masse co2 af?

336: onsdag den 2. december

I went to the Tivoli Gardens on Wednesday and across from Tivoli was this huge ferris wheel complete with lights galore... I wonder how that jibes with the Cop15 meeting here in Copenhagen? Doesn't a ferris wheel go through enormous amounts of co2?