De første meldinger fra Tyskland

Vi er et par døgn inde i vores forårsferie, og så er det vel på høje tid at opdatere bloggen, så I kan følge lidt med hjemmefra.

Vi satte næsen mod Göttingen fredag morgen, og ankom i fin stil omkring klokken 18. Vi havde booket en 80 m2 lejlighed med køkken og bad - troede vi! Da vi kom frem viste det sig, at der var tale om et værelse i den lejlighed. Bad og køkken var til deling, og der var madvare i køleskabet og brugte askebægre samme sted. Det var for meget af det gode for os, så vi besluttede at finde et hotel i stedet for. Det er første gang i den tid, vi har rejst sammen, at vi har ombestemt os. Men det var den helt rigtige beslutning. Vi bor nu i stedet på Clarion lige i udkanten af Göttingen; vi har et stort lyst IKKE-ryger værelse, hvilket virkelig er skønt, når man nu ikke bryder sig om røg og skodder.

Udsigten fra vores hotelværelse
- komplet med regnbue.

Fredag aften blev det ikke til meget mere end blot at blive installerede på hotellet og så slappe lidt af. Men lørdag tog vi på opdagelse i selve Göttingen. Vi kunne parkere, på bedste tyske vis, lige i udkanten af det gamle centrum, og derfra kunne vi så liste gennem gaderne og kigge på byen, befolkningen og butikkerne. Göttingen er en gammel universitetsby, og det kan man godt mærke. Byens ugentlige marked er et økologisk markede med smukke råvarer og et stort udvalg, der er gode shoppemuligheder og befolkningen virker meget ung og varieret.

Lækre krydderier fra markedet.

En af Göttingens berømtheder minder lidt om en af vores egne danske berømtheder: hun er lille, lavet af metal og er nok lidt overvurderet. Foran rådhuset i Göttingen står Gänseliesel - en lille pige med et par gæs.

Det er en traditon for nyuddannede fra universitetet
at kysse statuen på kinderne.

Til frokost valgte vi at spise på Zum Schwarzer Bär, som er et traditionelt tysk serveringssted, der trækker sin historie tilbage til 1500-tallet. Maden er tysk, men lavet af gode råvarer. Til min store begejstring var der et helt menukort med aspargesretter. Jeg kunne naturligvis ikke modstå fristelsen, så jeg valgte at få hvide asparges med røget skinke. Og det var så lækkert. Asparges er en sand fornøjelse, og hernede er det jo en hofret:

Hvide asparges serveret med kogte kartofler.

Resten af eftermiddagen brugte vi på at kigge på byen og shoppe mere. Vi handlede blandt andet en del nye brætspil, som tyskerne jo vitterligt er gode til at skrue sammen. Om aftenen spillede Kristian og jeg to af spillene - og Sus; du kan roligt glæde dig ;o)