Jeg måtte naturligvis også ud og tage nogle billeder af himlen, som den så ud onsdag. Det var relativt klart, men som det tydeligt ses, så var der en røgsky på vej ind over os, da jeg var ude for at tage billederne:


Resten af dagen brugte jeg i Norris scraprum, hvor jeg dels arbejdede på et minialbum til min secret sister til LM croppen og dels scrappede næsten to layouts til Norri. Det ene blev jeg helt færdig med, mens det andet endnu mangler en titel.

Efter middagsmaden var Norri og jeg en tur i Kohl's, hvor Norri skulle købe en ramme til Nathan. Derfra kørte vi i Vons, som er det supermarked, hvor Norri handler. Det er imponerende, at amerikanerne fortsat har nogle ansat til at pakke poserne og hjælpe med at få tingene ud i bilen. Jeg ved ikke, om jeg bryder mig om den service i alle tilfælde, men når man har fyldt en hel vogn med drikkevarer, så er det ikke helt skidt at have hjælp med alle poserne.
1 kommentar:
Lyder dejligt med en rolig dag :-)
Apropos brandene, så læste jeg lige at en tredjedel af Californiens avocadoer er futtet af, så man regner med at prisen for en avocado stiger til 1½-2$! Det er jo lige før det er lige så dyrt som i DK ;-)
Send en kommentar