Gad vide om jeg skrev det i sidste indlæg... Hvis ikke: jeg er frisk på at skrive speciale om amerikansk historie, om den amerikanske revolution. Det er en fantastisk spændende periode i verdenshistorien, og der er bevaret så mange primære kilder, at det næsten ikke er til at overskue mulighederne. Det er selvfølgelig både godt og skidt, men jeg vælger at se på overfloden af kildemateriale som et luksusproblem. Jeg regner med at begynde at overveje emnet, når denne opgave er afleveret. Michael er (i hvert fald for tiden) kun ekstern lektor på KU, så jeg skal søge om lov til at have ham som vejleder. Samtidig regner jeg med at søge om dispensation til at skrive på engelsk; det er vanskeligt at læse og tænke på engelsk om et engelsk emne og så derefter skrive på dansk. Men nu får vi se. Først skal jeg lige have formuleret nogle intelligente sider om Franklins dyder og disse dyders forfald.
Imorgen formiddag er vi inviteret til Hannes fødselsdag, og gaven er pakket ind på scrapmaner. Efter jeg pakkede Kristians gave ind i scrappapirer, har jeg fået en svaghed for at bruge papirer, jeg ikke vil bruge til scrap til alternative formål. Her er det nogle klare og sommerfriske papirer mixet med et stempel, noget silkebånd og en "lagdelt" blomst:

Jeg håber, I får en dejlig week-end i sommerheden.
1 kommentar:
Håber du finder den måde, som hjælper dig bedst til din opgave. Jeg sikker på, at du nok skal klare det. Men stort PØJ PØJ alligevel.
God ide at bruge scrappapir, man ikke finder anvendelse for, som gavepapir - hmmm gad vide om jeg selv når dertil. :-))
Send en kommentar