Schade!

Byen var pyntet til løjerne.

K og jeg mødtes onsdag aften med vores nye amerikanske bekendte, Rebecca & Cyrus (samt nogle af deres bekendte) til fodboldkamp og -stemning i den nordlige del af Bonn.

Inden spanierne var kommet foran.

Stemningen var god og glad det meste af aftenen, men vi kommer jo desværre ikke udenom, at spanierne var bedre på dagen end det unge tyske hold. Vi må heppe på, at de kommer igen om to år, når der er EM. Og ellers må vi jo blive boende fire år mere ;o)

Vores is var også i fodboldstemning.

I halvlegen fik vi is fra en ny isbutik, IsLabor, som laver rigtig god is. Og lidt alternative varianter: jeg fik en almindelig jordbærsorbet men også en appelsin med friske mynte. Ums!

Min egen fodboldfan.

Det var første gang, jeg har oplevet en fodboldkamp på denne måde, og det var en rigtig god oplevelse. Alle var opstemte og begejstrede, der var et trommeband under første halvleg, der blev truttet i vuvuzelaer og drukket øl. Jeg er glad for, at tyskerne gik videre til semifinalen, så jeg fik lov at opleve stemningen herhjemme i Bonn.

Ikke meget lys i mørket - Spanien er foran 1-0.

Som mørket faldt på og spanierne kom foran dalede stemningen noget. Man kunne mærke skuffelsen allerede inden kampen blev fløjtet af, selvom tyskerne dog fortsat heppede, piftede og håbede til det sidste. Bedre held næste gang!

Terrassen 2010 - opus VIII: mellemregning

Overblik over kaosset.

Dagens terrassebilleder er ikke ligefrem skønne, men de er sande. Mellemregningen mellem vildnis og en lidt mere trimmet udgave af vild kultur er ikke særlig elegant, men strengt nødvendig til gengæld.

Nærbillede af både nye og gamle terrassebeboere.

Vi røg en tur i Gertrudenhof i går formiddags - de har gode gulerødder og så mange fine planter! Jeg købte vist nok rigeligt til terrassen, men det skal nok gå; om ikke andet fandt jeg i går ud af, at jeg kan få nogle rigtig fine teracottapotter til nærmest ingen penge. En lidt omvendt løsning, men trods alt en løsning...

Det flyder med plastikpotter og bioskrald.

En af stolene er kommet i tjeneste som skraldeholder...

I dag står den på mere oprydning på terrassen; de fire timer i går var ikke nok, så jeg fortsætter. Jeg glæder mig til at få det hele på plads, så jeg kan gå videre inde i huset med det maling, jeg havde med hjem fra DK. Sjovt som uderummet er førsteprioriteten, når der er blå himmel og 20 grader klokken 8 om morgenen.

Terrassen 2010 - opus VII: massiv biomasse

Et lille vildnis midt i byen.

Som bekendt har jeg været i Danmark i 3½ uge, og det kan ses på terrassen: der er en del planter, der ikke har overlevet, men langt flere er vokset fuldstændig vanvittigt! Jeg tog af sted fra en sommerlig terrasse, men vendte hjem til et fuldvoksent vildnis. Mine tomater, som var dem, jeg var allermest urolig for, stortrives og bærer mængder af tomater. Vi spiste et par af de sødeste, fine orange cherrytomater direkte fra planten. Så lækre!

En af mine stoltheder.

Jeg er meget stolt af min basilikum, da jeg har sået frøene og plejet den frem til denne størrelse. Heldigvis overlevede den, at jeg ikke var hjemme, så nu satser jeg på, at vi kan begynde at spise lidt af den henover sommeren.

Mine lusse-inficerede tallerkensmækkere.

Et af ofrene på terrassen var mine fine tallerkensmækkere, som var fuldstændigt inficerede med lus. Underboen mente, at gift ville være løsningen - jeg besluttede nu i stedet at fjerne dem og så spraye vinkaer og klematis med lidt sæbevand. Så satser jeg på, at det løser problemerne.

Lavendel, duftgeranium og andre gode sager en masse.

Denne kasse er en af dem, der for alvor er vokset vildt. Jeg købte to lavendler samtidig; den ene ser ud til at mistrives og er ikke blevet større, end da jeg købte den, mens denne her er vokset helt enormt. Den truer med at overtage det meste af kassen, tror jeg. Den får dog skarp konkurrence af en smuk duftgeranium og en eller anden lavstammet grøn ting, jeg ikke aner, hvad er.

Minisolsikker.

Sidste år havde jeg ikke det store held med solsikker på terrassen, til trods for at den er sydvestvendt. I år forspirrede jeg dem indenfor i et lille drivhus, og se nu bare der - de virker.

Min mandarinmynte er vokset godt til, hvilket naturligvis er en rigtig god ting.

Voldsom vækst.

Mine elskede dahliaer blomstrer, og jeg er begejstret!

Selvom vi spiste af salaten, inden vi tog til DK,
er den nu vokset til fuld størrelse igen.

Jeg har to peberfrugtplanter, men det er kun denne ene, der giver noget.
Den har til gengæld mange og store frugter.

Tomatkaos...

Mine tomater er vokset helt fænomenalt, og de bærer virkelig mange frugter. Jeg er spændt på, hvilke af dem, der er hvad, da jeg har en del eksotiske tomater i år. Foreløbig skal jeg have klippet nogle af dem lidt tilbage, ryddet ud i sideskud og have bundet tomaterne op, så de ikke trimler omkuld hele tiden. Jeg tror, tomaterne er mine favoritter på terrassen.

Den her tomat er vokset mere i bredden end i højden.

Store fine blommetomater på vej.

Velsmagende orange cherrytomater.

Don Juan - en anbefaling

Billedet er lånt fra Grønnegårds Teatret.

Torsdag var mine forældre og jeg i Grønnegårds Teatret og se Don Juan men Nicholas Bro i rollen som den ultimative manipulator. Han og hele truppen af skuespillere spillede helt fantastisk, og stykket var en fornøjelse at se. Nicholas Bros Don Juan spiller på barnlighed, forførelse, vrede og frustration for at få sine ofre til at rette ind og tækkes ham. Og Nicholas Bro er særdeles overbevisende i den rolle.

Stykket var opdateret og skrevet lidt om, så der også indgik stik til den nuværende politiske situation og til det moderne liv i øvrigt. Det var gjort på en virkelig fin måde, hvor det ikke kom i konflikt med historiens egen indre sammenhæng og dialog.

Stemningen i Grønnegårds Teatret er jo altid god, og når stykket så er lige så godt, så kan det kun være en succes. Skulle du have mulighed for at komme ind og se stykket, kan jeg på det varmeste anbefale det.

Give me hope, Joachim

Jeg har ventet længe på at poste denne video, men nu har jeg besluttet, at tiden er inde. Danmark er forlængst ude af VM, så vi holder naturligvis nu med Tyskland, som unægteligt spillede imponerende fodbold i lørdags. Min far og jeg så kampen sammen, og jeg var godt nok lidt presset i slutningen af første halvleg, hvor argentinerne gav igen. Heldigvis fik de ikke noget ud af det, og nu glæder jeg mig mægtigt til at se semifinalen et eller andet sted i Bonn. Jeg er sikker på, at der er god stemning!

Om ikke andet så har den her fodboldsang virkelig selvironi og humør. God fornøjelse!

Sommer for fuld udblæsning

30 grader...

Kan I holde varmen? Jøsses, den har været streng i denne week-end. Mine forældre og jeg kørte i sommerhus på Odden for at være et sted, hvor det trods alt var til at holde ud at være i varmen. Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke ligefrem er vild med høje temperaturer, og 30 grader er altså alt for varmt til mig. Og 30 grader var netop, hvad der var på sommerhusets terrasse i går...

Friske danske jordbær.

Man kan jo ikke rigtig tillade sig at klage, når det nu rent faktisk er sommer - og week-enden var da også fuld af sol, jordbør, grill på græsset, familie og hygge, så det var en dejlig week-end.

Jordbær kombineret med koldskål - det er da dansk guf.

Jordbærene i Tyskland er gode, men dem man kan købe hos Birgit i Lumsås er de bedste. Det er bare guf. Og så serveret i en kold koldskål, det er friskt og lækkert. Jeg forstår ikke, at vi danskere er de eneste, der for alvor har fået øjnene op for koldskålens lyksaligheder.

Familien bænket om bordet.

Lørdag aften kom min onkel, tante og kusine til middag på Odden, og vi sad med den smukkeste udsigt og en kølig brise, mens vi grillede og hyggede os.

Dessert og en anti-linselus.

Liza bliver nok ikke så glad for, at det her billede har fundet vej til bloggen, men hun ser så sød ud, så jeg håber, jeg bliver tilgivet.

Klokken 4.15 om morgenen er det altså smukt.

Jeg vågnede alt for tidligt i morges, men det har jo sine fordele: jeg fik mulighed for at gå ud og nyde den virkelig smukke solopgang. Den var sart lyserød til at starte med, men bevægede sig løbende over i glødende orange. Spektakulært og smukt - og svært at beskrive med ord, så billeder er nok bedre.

Roskilde Festival

Billedet lånt hos Earcandy.dk

Jeg har kun været på Roskilde Festival en eneste gang i mit liv. Det var i 1997, som var et af festivalens meget våde år, og det var inden festivallen for alvor havde drænet med mere, så det var en helt igennem træls og våd og smattet oplevelse, som jeg aldrig siden er vendt tilbage til. Det betyder ikke, at Roskilde Festivallen ikke spiller en central rolle i mit liv. Jeg er nemlig gift med en festival-elsker, som i går pakkede sin rygsæk og satte sig i kvægvognen mod festivalpladsen. I fem dage hygger han sig med festivalvenner, drikke et par øl (ikke flere, vel?) og hører høj musik. God fornøjelse med det, Kristian.

For 14 år siden sluttede Roskilde Festivallen den 1. juli, og jeg fik min nye kæreste tilbage fra en lille uges musik, øl og hygge. Han var i forrygende humør, og jeg var glad for at være sammen med ham igen. Vi havde været kærester i 1½ måned, men vi havde kendt hinanden hele livet. Den dag besluttede Kristian sig for, at vi skulle forloves, så han overraskede mig med et spontant "ringforlovelsesfrieri", som absolut ikke var ventet. Så Roskilde Festivallen er og har altid været en del af vores historie. Og så er det måske en lille smule vildt, at det i dag er 14 år siden K og jeg blev forlovet...

En fotobehandlingssucces

Som I ved, holder jeg meget af at tage billeder, men jeg har endnu ikke taget mig sammen til at lære billedbehandling ordentligt. I denne week-end har jeg fundet et værktøj i mit fotobehandlingsprogram, som jeg helt sikkert bliver glad for i længden. Det er et værktøj, der kan rette billedet op, og det er super lækkert, når man tager billeder af horisonten.

Billedet som det så ud, da det kom af kameraet.

Det er lidt fjollet, men selv når man virkelig prøver at holde kameraet, så man får en lige horisont på havet, kan det være svært at lykkes med det. Og det dur jo ikke, at vandet fosser ud af billedet, fordi horisonten ikke er lige!

Billedet efter lidt tweaking.

Værktøjet er nemt at bruge, og jeg må indrømme, at jeg er ret tilfreds med resultatet - nu er horisonten lige i stedet for helt gal på den.

Hvordan har du det med billedbehandling? Har du et godt tip at dele med mig?

En på Odden

Dansk sommer for alvor.

Vi har været på Odden med Sus, Alma og Esben fra torsdag til søndag - og vi havde som altid en dejlig week-end med snak, spil, god mad, Alma i hopla (det meste af tiden i hvert fald) og dejligt vejr.

Overalt på Odden blomstrer hybenroserne, og de dufter helt fantastisk.

Det var dejligt endelig at komme af sted på week-end igen; vi plejer jo at være af sted to gange om året, men det er lidt vanskeligt, så længe K og jeg bor i Tyskland. Heldigvis er det jo sådan, at man kan nyde det, man får, i stedet for at græde over det man ikke får.

Se, nu der!

Så stort og storslået.

Jeg elsker at være i sommerhuset på grund af den konstante lyd fra havet. Hvis jeg kunne vælge frit, ville jeg altid vælge at bo i første række til et rullende hav; der er ikke noget som bølgernes langsomme lyd og det konstant foranderlige udseende af havet.

Et udsnit af et af vores spil Agricola.

Årets spil var Agricola, som er blandt verdens bedste spil (både i følge os og i følge statistikken på BoardGameGeek). Det er et ret kompliceret spil med mange forskellige mulige strategier, og jeg kan desværre ikke prale af, at jeg har knækket koden, for jeg vandt ikke et eneste spil hele week-end. Godt at jeg har held i kærlighed i stedet ;o)

I godt humør.

I endnu bedre humør.

Alma er en fornøjelse, og både K og jeg nyder at være sammen med hende og lære det lille myr at kende.

Vuvuzela

Vuvuvuvuvuzeeeeeeeeeeeeeeeelaaaaaaaaaaaaaaa

Vuvuzela - et ord kun ganske ganske få danskere kendte for nogle uger siden er nu blevet lige så velkendt som jordbær og midsommersang. Jeg har ikke set ret mange kampe ved dette VM, som nogen jo også vil hævde først lige er begyndt for alvor, men jeg har da forstået at vuvuzelaerne gør et ganske markant indtryk på oplevelsen.

Sådan cirka ser det ud,
når Tyskland scorer.

Inden vi kørte til DK i midten af juni, kiggede K lidt på de vuvuzelaere, men kunne købe overalt. I DE var de tre farvede i de tyske farver, hvilket jo faktisk er en ret sød idé. K mente nu ikke, at han skulle have en. Men da han kom til DK igen senere på måneden, var det med en vuvuzela i rygsækken. Så nu kan der laves fine dybe trut, når favoritholdet scorer.

Og så i øvrigt ikke et ord om den ynkelige danske præstation forleden dag!

Danmarks dåbsattest

Tænk, at stenen har stået der siden 965.

Jeg var som sagt i Jylland i sidste uge, og jeg fandt mig selv ganske tæt på Jelling, så på vej hjemad besluttede jeg mig for at lægge vejen forbi Harald Blåtand og Gorms gamle mindesten. Jeg har godt hørt snak om, at der skulle bygge om, ud og ændres i Jelling, men foreløbig er de største forandringer, siden jeg var der sidst mere parkeringsplads og et 30 cm højt hegn om de to gamle sten. Hegnene er kun i meget ringe grad en hindring i oplevelsen af de store gamle levn fra fortiden.

Et efterhånden særdeles velkendt motiv for de fleste danskere.

Der er noget meget bevægende over, at motiverne på de to sten er skabt i en fortid, hvor mennesker levede så anderledes, end vi selv gør. I en tid hvor mennesker ønskede at hylde hinanden (og måske lidt sig selv) ved at frembringe ekstraordinære kunstværker som disse. Måske har vi egentlig ikke ændret os alverden, når det kommer til netop dette område?

Den store er Haralds, den lille Gorms.

Efter at have trisset omkring på kirkegården og kigget på stenene, listede jeg ind i Jelling Kirke, som er en pyttelille og meget fin kirke. Der er ikke så meget at se, og da organisten sad og spillede kiggede jeg bare ind i kirkerummet. Til gengæld kunne jeg ikke lade være at grine lidt, da jeg så hvor godt fortøjret kirkebøssen var. Det er nu egentlig sørgeligt, at det skal være nødvendigt at sætte en kirkebøsse lige så godt fast, som man gjorde med straffefanger i fortiden. Det er både komisk og tankevækkende...

Den kirkebøsse er der vist ikke nogen, der lige løber af sted med...

Det er nu også et ganske fint sted, Harald, Gorm og kompaner har sat stenene - der mellem to gravhøje midt i Jylland. Gad vide, om der var mange, der kom forbi og så mindesmærkerne i samtiden? Der er i hvert fald plads til mange besøgende i nutiden.

En smuk dag på Fyn

Jeg elsker skyer.

Jeg har været en tur i Jylland hos min kusine, som lige er blevet mor til søde lille Birk. Vejen til Jylland går som bekendt over Fyn, og jeg kørte derover i det smukkeste danske sommervejr. Det var herligt. Jeg stoppede lige efter broen, kørte en tur over Kerteminde og Fyns hoved, før jeg endeligt satte kursen mod Jylland. Jeg blev ret grebet af stemningen og det smukke vejr. Her er min udgave af en dansk sommereftermiddag.

Storebæltsbroen gør sig flot mod en dansk sommerhimmel.

Hjemme i det tyske kan jeg godt savne havet - det er dragende.

Jep, mere vand.

Det helt almindelige mod det store uendelige blå.

Kerteminde Havn er en hyggelig lystbådehavn, og jeg nød at trisse rundt og kigge på bådene og nyde stemningen. Farverne og lydene i en havn er så sprøde og hyggelige, og lugtene trænger sig på på en helt særlig måde.

Næsten græsk stemning.

En lille sart dansk detalje.

En stor tydelig tysk detalje.

Ikke alle skibe var rent hygge,
der var også brugsbåde i havnen.

Hvis man skulle have glemt, hvor man var henne.

Farver og slidtage - mmm...

Flere slidte farver - jeg elsker det.

Jeg tog en masse flere billeder, men det er jo godt at kunne vælge lidt ud - ikke...? Jeg håber, at du nyder sommeren, mens den er her.