Europa indenfor dørene

Vores superfund.

Omkring da Kristian fyldte 20-21 år fik jeg den idé, at det kunne være fedt at have et stort gammelt skolekort hængende på væggen. Kristian har altid været vild med kort, så det var jo oplagt for os at have et hængende.

Desværre kunne jeg ikke finde et, og nu er der så gået 11-12 år, hvor jeg med jævne mellemrum har overvejet kortet men ikke fået gjort noget ved. I mellemtiden er gamle skolekort blevet populære i Danmark med efterfølgende prisstigninger. Nu er det ganske nemt at skaffe et kort, men jeg er blevet lidt nærig. Dertil kommer naturligvis, at vi nu ville skulle have transporteret kortet fra Danmark til Bonn. Så jeg ventede stadig.

Jeg sad og kiggede på kort på en dansk hjemmeside, og kortene var stort set alle sammen tyske, så jeg tænkte, at jeg da måtte kunne finde et kort lokalt, så jeg i det mindste ikke skulle tænke helt så meget på transporten. Det kunne ikke lade sig gøre! Jeg ledte overalt, men jeg kunne simpelthen ikke finde så meget som et eneste gammelt skolekort hernede.

En aften i sidste uge sad jeg og kiggede på den lokale udgave af den blå avis, og her fandt jeg fuldstændig tilfældigt kortet på billedet ovenfor. Det var til salg 5 km fra vores hjem til den fyrstelige sum af 20€ - 10% af hvad et lignende kort ville koste i Danmark. Fest!


Som det ses, så er der tale om et stort kort (cirka 220x175cm), som virkelig gør en forskel i rummet. Det hænger dér, hvor mit scrap stod indtil for en uges tid siden. Det har virkelig ændret rummet, og jeg elsker det. Kristian er også glad for kortet, det eneste problem kan måske blive, at han ender med at sidde med næsen inde i kortet for at studere alle detaljerne ;o)

Nyt scrapværelse

Jeg har i et stykke tid trængt til at få mere ro i indretningen af de rum, hvor vi er meget, og det betyder blandt andet, at jeg havde vældig lyst til at adskille stue og scrapværelse ad. Det har jeg brugt denne uge på, og jeg er ret glad for resultatet. Stuen er endnu ikke klar, og der mangler da sådan set også en del i mit scrapværelse, men her kan I da se lidt af udviklingen.


I august så vores kontorstue ud som på billedet ovenfor. I februar kom min far heltemodigt til Bonn med en trailer bag bilen. I traileren var der blandt andet endnu en sofa, som endte med at stå overfor den store sofa, og det var en af årsagerne til, at jeg syntes, at vi trængte til at skabe noget mere balance og ro.


Vi har købt et 60'er skrivebord på den lokale pendant til den blå avis. Det krævede lidt at få bordet hjem, da det lige præcis ikke kunne være i vores bil. Men det er hele besværet værd, for det er et virkelig fint bord. Der kan være 12x12" papirer i skabsdelen af bordet; faktisk har jeg alt mit mønstrede papir derinde.


På bagsiden af bordet er der en lille reol, og her har jeg rigtig mange af mine glas med scrapsager i. De er gemt lidt væk, men jeg tror nu faktisk, at det fungerer ganske udmærket. Jeg tager de glas frem, der taler til mig, og så arbejder jeg med de ting. Det er imponerende hvor meget bordet faktisk rummer.


Bordet er omkring 70-75 cm dybt, hvilket giver dejlig meget plads til at arbejde på. Jeg regner med at holde bordet rimelig rydeligt; mest fordi bordet står lige i solen, så det er ikke smart at have lim mm stående på bordet.


Foruden bordet har vi også lidt assorterede reoler i rummet. Reolerne rummer dels scrapsager og dels alment rod og andet der skal have et sted at bo.

Som det kan ses på billederne, så er der dejligt meget lys i rummet, og jeg sidder lige under vinduet og får al lyset og glæden af at kunne følge med i skyernes færd over himlen. Det er da luksus.




I am redecorating and my scrap room has been transplanted to our upstairs extra room. It still needs some work but it is getting there and I am sure it will work really well.

Orange kort

Jeg har lavet fire (ja, ja her er kun de to af dem) orange kort til Operation Skriv Hjem. Det er egentlig ret enkle kort, men på grund af farver og mønstre ser de alligevel ud af noget. Jeg plejer at kunne genfinde stedet, hvor jeg har hentet inspiration, men denne gang slog det fejl. Kortene er baseret på en skitse, men jeg kan simpelthen ikke finde linket til skitsen.


Glem ikke at kigge forbi og støtte Operation Skriv Hjem.

Grundlovsdag i Bonn

Jeg ser ikke meget om det, når jeg læser de danske netaviser, men der er faktisk klimatopmøde i Bonn lige nu. Jeps - sådan et af de vigtige møder, som det vi havde i København. Det her er noget mindre hypet, og måske er det i virkeligheden udmærket. Det giver nok embedsmænd, politikere og beslutningstagere mere ro til at arbejde på det, der er vigtigt.

Klimademo a la Bonn.

Da vi i onsdags kørte hjem fra middag snakkede K og jeg om, hvorfor der mon slet ikke var en eneste klimademonstration i Bonn, når der nu var så mange i København. 5. juni var så dagen, hvor der faktisk var en klimademonstration, men det havde jo nok ikke noget med Grundlovsdag at gøre... trods alt.

Det skal dog siges, at der ikke var tale om nogen stor demonstration - der var vel nogle hundreder demonstranter, og de dækkede alt fra Attac til veganere. Men de var her da. Man kan ikke lade være at spekulerer på, om demonstranterne fra København ikke gider demonstrere, når der ikke er helt så intensiv pressedækning.

Det smukke i det banale

Jeg er i gang med at rydde rundt herhjemme, og det involverer blandt andet at jeg flytter rundt på vores bøger. De er lige nu stablet op på min farmors gamle dækketøjsskab, og jeg synes bare, at de så smukke ud, som de lå der i stakke. Opdager du også ind imellem noget smukt mit i alt det, du omgiver dig med til dagligt? Det er faktisk ikke noget dårligt fund at gøre - det giver hverdagen mere skønhed og indhold. Og hav så i øvrigt en skøn week-end.

Til lykke, Kristian

I dag er det Kristians fødselsdag, hurra, hurra, hurra!

Kristian fylder 32 år i dag, og jeg må medgive, at han har opført sig ualmindelig pænt det seneste år. Solen skinner, fuglene fløjter og himlen er smuk og lyseblå. Slet ikke så tosset endda.

Med til fødselsdag hører naturligvis gaver og kort.

Jeg stod tidligt op og dækkede bordet, så det kunne være klar, når Kristian stod op. I modsætning til langt de fleste af årets øvrige hverdage, så skulle han møde tidligt i dag på grund af et stort fælles møde. Så morgenmaden måtte være velorganiseret for at vi kunne nå det hele.

Min tosse med Dannebrog ned ad nakken.

Når man fylder år skal man naturligvis forkæles med lidt god morgenmad, og Kristian kan mægtig godt lide æg, bacon og pølser, så det kom på morgenbordet på en i øvrigt almindelig onsdag.

Man må holde øje med fødselaren.

Vi er ikke blevet så meget tyskere, at vi ikke har Dannebrog og Bojesen-soldater på fødselsdagsbordet ;o) Det er nu alligevel lidt mere festligt, når bordet er pyntet.

Den eneste forskel på drenge og mænd, er prisen på deres legetøj
- er det ikke det, man siger?

Hele familien havde samlet ind til Kristians gaver i år, så han var en heldig filur, der fik to af de ting, han havde ønsket sig. En lækker LED-lommelygte og et spritnyt Canon EOS 50D. Gosh, hvor er det et skønt kamera! Første og sidste billede i dette layout er taget med det nye kamera, og det fornægter sig ikke. Det er bare mums.

Til lykke med fødselsdagen, Kristian!





Today is Kristian's birthday so I prepared breakfast for him before work. He goofed around and got some of the things he'd really wanted. So I think it was a succesfull birthday morning.

Et par grønne kort

Et par kort som forhåbentlig kan bruges af danske soldater.

Jeg har liftet et kort skabt af Grace Tolman og lavet to kort med Basic Grey Origins-serien. Jeg har brugt diverse rester af ældre sager, så kortene er en del af korstoget mod lageret af sager. Begge kort er lavet til Charlies Operation Skriv Hjem, som jeg synes er helt fabelagtigt, og som jeg naturligvis gerne vil støtte op om.

En enkelt detalje.

I've lifted a card by Grace Tolman and from the inspiration came these two cards.

Schwarz Rot Gold

Lidt bart,
men farverne står da frem.

Overalt i landet er de tre nationale farver Schwarz Rot Gold fremherskende - på sodavandsflaske, i Hariboslik, på nutellabøtter og pakker med ost. Tyskerne glæder sig gevaldigt til verdensmesterskabet i fodbold, og det kan man jo ikke fortænke dem i. Vi var i Ikea fredag aften, og vi kunne simpelthen ikke lade være med at blive grebet af forventningensglæde, da vi så, at de solgte håndklæder i nationalfarverne. Så vi måtte have en trio af håndklæder til pynt i badeværelset. Normalt er farverne i badeværelset pink og grøn, så der er lidt bart lige nu, fordi jeg har fjernet den pink og grønne udsmykning, så de nye farver kan få lov at stå frem.

Et fluffy flag.

I forlængelse af det med de tyske farver og forventningerne til tyske præstationer, så har vi haft en sjov oplevelse i forbindelse med årets Europæiske Melodi Grand Prix. Som det sikkert ikke er gået forbi næserne på de fleste europæere, så vandt tyske Lena grand prixet i går. Jeg ser ikke MGP, men man kan jo ikke undgå at høre om det alligevel. I løbet af denne uge har de tyske medier været fuldstændig overbeviste om, at det i år var Tysklands tur til at vinde. Da vi kørte til Aachen i går, hørte vi i radioavisen (indslaget kom mellem de politiske nyheder og sportsnyhederne i en seriøs udsendelse), at "hvis alt gik efter planen ville Lene modtage prisen som vinder klokken 22.30 i aften". I ramme alvor... Der blev ikke grinet lidt efter meddelesen; nej, det var en del af nyhederne. At nyhedsværten så viste sig at have ret, ja det gør det jo nærmest kun endnu bedre...

Så kan jeg også overtales til at køre campingvogn

Det er da retro-æstetik, så det basker.

Campinglivet taler ikke rigtig til mig, det vil jeg gerne indrømme. Jeg vil hellere køre rundt fra hotel til hotel, pensionat til pensionat end at have mit værelse med mig bag bilen. Men i går så jeg et sæt med rugbrød og campingvogn, som ville kunne få mig på andre tanker - ikke mindst på grund af æstetikken i bil og vogn.

Med sådan et navn kan det dårligt gå galt.

Det hører måske nok med til historien, at campingvognen og bilens navn også tiltalte mig: Orion. For mig har Orion været gennemgående i meget af mit liv. Jeg var spejder i en kælder på Østerbro som barn, og jeg elskede det - truppen hed: Orion. Stjernebilledet Orion var det første, jeg kan huske, jeg selv kunne finde og genkende på nattehimlen. Og da vi skulle have katte, og jeg skulle navngive den ene var sagen klar: han skulle naturligvis hedde Orion. Så Orion er nok bare lagret i min mentale dna som noget positivt.

Et lille sneglehus.

Der er nok ikke meget plads i campingvognen, men den er simpelthen så bedårende, at man måske kunne gå på kompromis med kvadratmeterne. Godt vogn og bil allerede var ejet af andre mennesker ;o)

Terrassen 2010 - opus VI: tomater på friland og masser af sol

Denne kasse er min mest overfyldte,

men jeg nænner endnu ikke at flytte rundt, for den er også smuk.

Uden at jeg egentlig tænkte over det, gik der næsten en måned mellem opdateringer fra terrassen, så nu er der virkelig sket noget. Vi havde meget høje temperaturen i slutningen af april, og derefter blev det regulært koldt igen med temperaturen ned omkring 7-10 grader.

Nogle af tomaterne er kommet på plads på terrassen.

Det betød blandt andet, at mine tomatplanter ikke kunne komme ud, for tomater kan ikke tåle temperaturen under 8 grader. Nu er sommeren retur (selvom det skulle blive lidt koldere i løbet af ugen) med op til 27 grader i dag, hvilket betyder, at det bliver endnu varmere på vores sydvestvendte terrasse. I dag har jeg fået taget billeder, og lad mig bare være ærlig: det her bliver en blogpost med foto-overload.

Der er allerede små tomater på nogle af planterne.

Sidste år havde jeg stor glæde af og egentlig også succes med at dyrke tomater på friland på terrassen, og derfor var jeg naturligvis nødt til at forsøge endnu en gang i år. Jeg ved endnu ikke, om det lykkes, for mine tomater har måttet stå inde meget længere. Men jeg håber.

Fem nye beboere i tomatparadiset.

I går var vi i Gertrudenhof, og de havde fået alle mulige eksotiske tomatplanter, som jeg bare ikke kunne stå for. Det blev til fem nye tomatplanter: Giant Zebra (en stor multifarvet tomat), Black Cherry (en sort cherrytomat), hvid fersken (en meget lys tomat), en grøn tomat og en mere, som jeg ikke lige umiddelbart kan huske, hvad hed. Planterne er endnu ikke ret store, så jeg er spændt på, om de kommer til at give noget.

Salaten er ved at være klar til første høst.

Jeg har ikke helt så meget spiseligt på terrassen i år som sidste år, mest fordi jeg ikke havde ubetinget succes med det. Men jeg har dog tomater, hindbær, radiser og salat. Jeg har i denne kasse sået fire forskellige slags salat, men noget tyder på, at jeg kun får tre.

K kan bedst lide hjemmedyrkede radiser.

K elsker hjemmedyrkede radiser, så det har vi naturligvis på terrassen. Der er mange, og de skulle eftersigende smage rigtig dejligt, så det et jo en succes.

K i gang med sit sisyfos-arbejde.

Vores lille have er desværre slemt plaget af hønsetarm, og det er naturligvis ikke så fedt. K er ret tålmodig med at forsøge at komme hønsetarmen til livs, og her ses han i dagens forsøg. Jeg håber, at han går sejrsrig ud af kampen.

2. generationstallerkensmækkere.

Sidste år såede jeg nogle købte tallerkensmækkerfrø, de blev til fine planter som satte masser af frø, som jeg høstede. I år har jeg så sået frøene af sidste års planter, og de er blevet enorme. Jeg tror, vi er nødt til at flytte vores terrassebord for at kunne være der for tallerkensmækkerne. Men de er jo fine, så de er meget velkomne hos os.

Morgenfruerne her er også rester fra sidste år.

Sidste års eskapader på terrassen får konsekvenser igen i år. Jeg ved ikke, om I kan huske, at jeg havde sået særdeles mange kornblomster i én kasse? Det er denne kasse, og disse morgenfruer må være en konsekvens fra sidste års overmodige såning.

En dahlia på vej.

En af mine favoritterrasseplanter er dahliaen, som blomstrer så velvilligt og så utrolig smukt. Jeg har plantet nogle stykker rundt om på terrassen, og de fleste ser ud til at ville lege med. Her er en af dem, som jeg vil glæde mig meget til at nyde senere på sommeren.

Ret store jordbærplanter.

Jeg fik nogle jordbærpynteplanter af min svigermor i efteråret, og jeg er ret fascineret over, hvor store de bliver. De var jo små og sarte, da jeg fik dem. Jeg har måttet flytte dem, så de bedre kunne være der.

En af mine klematisser.

Jeg har tre klematisser på terrassen og to af dem blomstrer allerede flittigt. Denne smukke lyslilla klematis er da svær at modstå?

Min mørklilla klematis.

En smuk kompleks nellike.

En dejlig duftpelargonie.

Et lille enebær der stadig trives sommeren til trods.

Min salvie er blevet gigantisk - kan man dele sådan en?

Se, den farve... Ums!

En lille sjov sukkulent af en slags.

Mmm; jeg er ret begejstret for mix af farver og former.

En nyindrettet kasse.

En af mine elskede græsser.

En sommerfuglelavendel som blomstrer smukt og gerne.

Jeg tror nok, at den her hedder en græsnellike.

Fuchsiaer er også altid velkomne med deres fascinerende blomster.

Denne blålige græs er vokset gevaldigt de sidste par uger.

Jul i maj

Jul i maj.

Julie ville gerne lave kort, mens hun og Ida var her i Bonn, så det gjorde vi naturligvis. Jeg besluttede at sidde ved siden af og lave lidt julekort (ja, det er i god tid), og vi blev så inspirerede, at det endte med lidt julemusik på pc'en også... Det var måske nok i lige god nok tid trods alt.

Endnu en gang har jeg liftet et kort fundet ude i blogland. Denne gang er det "gået ud over" et kort af Melanie Douthit fundet på Cosmo Crickets blog. Jeg har mixet papirer fra Making Memories og Cosmo Cricket, derudover er der brugt lidt papirflæse, bånd og mine elskede knapper. Egentlig ret enkle kort men også meget julede, hvis jeg skal sige det selv.