2. juni er Kristians fødselsdag, og det skulle naturligvis fejres. Kristians forældre er på besøg i denne uge, så det var jo helt perfekt i forhold til Kristians fødselsdag. Vi startede dagen med morgenbord med flag, croissanter og gaver.

Kristian havde fravalgt lagkagen i år, så der kom i stedet lys i en af chokoladecroissanterne:

Fødselsdags"barnet" ser da ud som om, han er meget godt tilfreds med sig selv og fødselsdagen:
153: tirsdag den 2. juniKristian havde ikke fri fra arbejde, så han måtte af sted mod FN efter morgenmaden. Vi andre havde en masse på programmet: indkøb i Edeka, indkøb i Galleria og på markedet og en lang køretur i
Nationalpark Eifel. Det bliver ikke sidst gang, vi skal rundt i Eifel, hvor der var masser af smuk natur at nyde - jeg kan snildt forestille mig, at der vil være dejligt at vandre både på kortere og længere ture.
En af kirkerne i Euskirchen
Som barn var jeg med mine forældre på vej til Frankrig (jeg tror, vi skulle til Frankrig), og vi overnattede et sted i Tyskland. Min far og jeg gik en aftentur, og jeg ved, at det var på det tidspunkt, jeg forelskede mig i Tyskland. Jeg kan huske store træhuse med massive mængder af hængende blomster og en mand i lederhosen. Det gjorde uudsletteligt indtryk, og et lille tysk bindingsværkshus har stort set samme virkning:
Sommeridyl
Vi kom forbi Abtei Mariawald - et fint kloster med en spektakulær placering.
Den lille kirke
Kirkens smukke håndtag
Hver munkeorden har sin egen påklædning, men denne munks signalgule sikkerhedshat var ny for mig. Han var, såvidt vi kunne regne ud, med til at passe klosterets heste, så måske var hatten ikke nogen dårlig beslutning.
Som om to tidsaldre støder sammen
Efter vores herlige køretur var det retur til Bonn og til Kristians fødselsdagsmiddag. Til dessert havde Kristian bedt om at få trifli, og det er selvfølgelig fødselsdagsbarnet, der bestemmer menuen.
Kristian, triflien og Sandeman