Ok! Jeg skal ærligt indrømme, at sommer ikke er min favorit årstid. Jeg kan godt lide de lange lyse dage, men jeg trives ikke fantastisk, når det er så varmt som det er nu. Vi kan ikke tillade os at klage over sommeren 2008, og jeg prøver at lade være med at brokke mig for meget. Men puha det er varmt!
Det er til at fornemme, at det er sommer, samt at der lige har været CHA (messe for scrapfirmaerne), for der er ikke mange nye ting hos Lifetime - endnu! Jackie har en masse lækre
preorders oppe, så nu gælder det bare om at være tålmodig og vente på, at tingene rent faktisk kommer i butikken. Jeg har en lille ordre med nogle nye ting på vej hjem, men indtil da scrapper jeg kun lidt og med lidt ældre sager. I dag er jeg ikke rigtig på toppen (noget med at sove i træk), så det går uendeligt langsomt. Jeg har da fået lavet et enkelt kort inspireret af årstiden:

For tiden har jeg brug for og lyst til farver. Jeg tror, det kommer sig af, at vi malede køkkenet i glade, friske farver. Nu er jeg inspireret til at skabe i klare farver, og jeg leder efter indretningsideer til resten af lejligheden. Planerne er mange og store, så nu må vi se, hvornår der kan blive tid og lejlighed til at føre ideerne ud i livet. Indtil da kan man altid browse lidt på
Etsy ;o) Har du set noget sjovt eller spændende indretning på Etsy, så vil jeg mægtig gerne se et par links.
Ellers vil jeg ønske jer alle sammen fortsat god hedebølge (den skulle vist kun vare et par dage mere)...
Og når man taler om solen - netop som jeg var ved at skrive sidste linie i denne post, ringede mit postbud på døren med mine nye sager! Spændende spændende ;o)