mandag, oktober 19, 2009

På tur gennem efteråret (289/365)

Vi kunne ikke lade være - vi måtte ud at køre lørdag, for vejret var så fint (i hvert fald til at starte med). Bilen holdt på Am Hofgarten, som ligger omkring 300 meter fra vores hoveddør, så vi kom forbi det flotte syn op mod den evangeliske kirke. Mod den blå himmel med et drys af hvide skyer og omkranset af efterårsklædte træer gjorde kirken sig virkelig godt. Jeg har snart ikke tal på alle de gange, jeg har fotograferet den kirke (som er den, vi har udsyn til fra terrassen).

den evangeliske kirke

Jeg nåede heldigvis at få nogle flere billeder af den smukke blå himmel, inden skyerne trak sammen. I min nye favoritgade (fordi jeg har lykkedes med at parkere der nogle gange) Dyroffstrasse står dette berusende syn af blade i orange, gule og grønne toner:

berusende

Jeg elsker vinmarker; der er noget smukt over det mønster vinstokkene former op og ned af skrænter, på de mest usandsynlige steder og de stejleste skrænter. Vi skulle finde en geocache midt i Ahrtal, så mens Kristian tog sig af kassefinderiet, tog jeg mig af fotosafarien.

en vinmarks symmetri


efteråret kommer også til vinstokkene


det fortsætter opad


sjovt som dele af marken er efterårsklædt, andre slet ikke


289: lørdag den 17. oktober
What it's all about!



Pictures from yet another trip through fall clad Nordrhein-Westphalen. I adore the patterns formed by wine and fields of wine.

2 kommentarer:

  1. IGEN!!... super lækre billeder... denne gang fra et efterårspyntet Tyskland.
    Og ja, vinmarkerne er så smukke på den årstid.Heldigt at du har fanget druer på stokken. Vores blev høstet for 3 uger siden og står nu og bobler lifligt i kælderen... ;o)
    Tak for kigget til jeres smukke område.

    SvarSlet
  2. Dejlige stemningsbilleder du har taget. Vi nød også det dejlige vejr i weekenden herhjemme.

    SvarSlet

På grund af store mængder spam på bloggen, har jeg set mig nødt til at sætte kodeord på kommentarboksen. Jeg håber ikke, at det afskrækker dig fra at skrive lidt.

Tak fordi du kom forbi og tog dig tid til at skrive en linje til mig. Det sætter jeg pris på. Hav en dejlig dag ;o)