Gråt og vådt - men stadig december

For at sige det mildt så ser 2. december ikke ud til at blive nogen køn dag. Det er gråt i gråt, og det vælter ned med trist regn. Tagensvej lyder på en særlig måde, når det regner så voldsomt; bilerne kører anderledes, griber vejbanen anderledes og dytter oftere... Som Kristians morfar citeres for at have sagt: det er godt husene er hule.

Heldigvis kan jeg godt lide lyden af regn, og jeg skal ikke noget, der involverer alt for meget udetid i dag. Havde det regnet sådan i går, havde det været skidt. Jeg var nemlig i Tivoli med Inge-Britt og familie i går eftermiddags, og Tivoli er bare smukkest, når det er tørvejr.


Vi mødtes ved indgangen til Tivoli omkring klokken 15, så vi kunne være derinde, mens det blev mørkt. Jeg havde taget kameraet med med objektivet fra Kristian; det skal jo afprøves. Og det gør altså, at der kan tages billeder, der var umulige med kameraets oprindelige objektiv.

Jeg elsker duften af hyacinter,
og jeg har hyacinter i vindueskarmen hele vinteren.
Tivolis hyacinter er smukke og dufter himmelsk.

Hvis ikke det her er julet, så ved jeg ikke, hvad det er.


Lækre lækre lys.

Ikke alene er de varme i kulden, de er også smukke.

Jeg havde ikke set det, da jeg tog billedet,
men det er cool, at man lige kan skimte Rådhusuret bag snebolden.

De har sat Nimb så smukt i stand - det er magisk.

Efter et par hyggelige timer i Tivoli kørte Inge-Britt og familie hjem til Øystein, mens jeg travede op over Rådhuspladsen ned til Nytorv. Jeg har i flere år haft lyst til at komme ind til Nytorv, når det er den 1. december (World AIDS Day), fordi der tændes lys for de danskere, der er døde af AIDS. I går var jeg jo alligevel inde i byen, så nu skulle det være. Det var smukt med alle lysene (kun cirka halvt så mange som det faktiske antal af AIDS-døde i Danmark). Det er en smuk tradition.

Et lyshav af minder.

Et smukt symbol
med den røde sløjfe og de mange flammer.