tirsdag, december 02, 2008

Gråt og vådt - men stadig december

For at sige det mildt så ser 2. december ikke ud til at blive nogen køn dag. Det er gråt i gråt, og det vælter ned med trist regn. Tagensvej lyder på en særlig måde, når det regner så voldsomt; bilerne kører anderledes, griber vejbanen anderledes og dytter oftere... Som Kristians morfar citeres for at have sagt: det er godt husene er hule.

Heldigvis kan jeg godt lide lyden af regn, og jeg skal ikke noget, der involverer alt for meget udetid i dag. Havde det regnet sådan i går, havde det været skidt. Jeg var nemlig i Tivoli med Inge-Britt og familie i går eftermiddags, og Tivoli er bare smukkest, når det er tørvejr.


Vi mødtes ved indgangen til Tivoli omkring klokken 15, så vi kunne være derinde, mens det blev mørkt. Jeg havde taget kameraet med med objektivet fra Kristian; det skal jo afprøves. Og det gør altså, at der kan tages billeder, der var umulige med kameraets oprindelige objektiv.

Jeg elsker duften af hyacinter,
og jeg har hyacinter i vindueskarmen hele vinteren.
Tivolis hyacinter er smukke og dufter himmelsk.



Hvis ikke det her er julet, så ved jeg ikke, hvad det er.


Lækre lækre lys.


Ikke alene er de varme i kulden, de er også smukke.


Jeg havde ikke set det, da jeg tog billedet,
men det er cool, at man lige kan skimte Rådhusuret bag snebolden.



De har sat Nimb så smukt i stand - det er magisk.

Efter et par hyggelige timer i Tivoli kørte Inge-Britt og familie hjem til Øystein, mens jeg travede op over Rådhuspladsen ned til Nytorv. Jeg har i flere år haft lyst til at komme ind til Nytorv, når det er den 1. december (World AIDS Day), fordi der tændes lys for de danskere, der er døde af AIDS. I går var jeg jo alligevel inde i byen, så nu skulle det være. Det var smukt med alle lysene (kun cirka halvt så mange som det faktiske antal af AIDS-døde i Danmark). Det er en smuk tradition.

Et lyshav af minder.


Et smukt symbol
med den røde sløjfe og de mange flammer.

12 kommentarer:

  1. Flotte billeder fra et smukt tivoli som vi også besøgte igår hvor vi også så det fantastiske lysshow som foregik ud over søen

    SvarSlet
  2. Åhhh altså. Juletivoli er så smukt!! Sjovt nok har jeg netop blogget om det (på denne blog http://www.herhosmig.blogspot.com)
    Jeg vil så gerne nå derind denne jul.
    Det er godt i havde tørvejr i går, og sikke lækre billeder du fik taget! :-)
    Rigtig glædelig 2. december.

    SvarSlet
  3. SIkke nogle fine fotos, vi dropper nok at tage derind i dag - HVIS det fortsætter med at være så gråt og vådt. TAK for din søde besked i min blog - ja - vi har ALTID ventet med julepynt osv. til efter Mies fødselsdag - og hvad gør "ungen" så da hun fylder 30?? Holder en stor, fin fest med juletema (tihi) - men så var det jo hendes valg og ikke "mors skyld".

    SvarSlet
  4. Tak for din søde kommentar på min blog ! Det varmer rigtig meget :O) Sikken dog nogle helt fantastiske flotte fotos du har taget inde i Tivoli !!! De skal da allesammen scrappes, hva ?!Glæder mig til at følge med på din blog.

    SvarSlet
  5. Lækre fotografier du tager. Der er så hyggeligt i tivoli ved juletid.

    SvarSlet
  6. I miss Tivoli! We never made it during December (since I had a newborn in tow) but I do remember the beautiful Spring days we were there when all of the tulips were coming to life! Thanks for sharing!

    SvarSlet
  7. Hvor er det nogen smukke billeder du har taget i Tivoli - jeg ville gerne over til øen og se det aådan mere live :)

    SvarSlet
  8. Super flotte billeder du har fra Tivoli. Skønne hyacinter.
    Enig i af Tivoli er bedre i tør vejr og gerne med lidt sne.
    Det har jeg prøvet engang og det var bare så hyggeligt. :)
    Glædelig 2.december.

    SvarSlet
  9. gorgeous pics (I am sure your writings are beautiful too) typical American, I can only read English. - Kristi (friend of Ms. W)

    SvarSlet
  10. Sikke nogle skønne billeder fra Tivoli, fantatiske lys.. håber at nå derind i år, og gerne når det er mørkt:-)
    Glædelig 2. december til dig fra mig:0)

    SvarSlet
  11. Hej du - de er skam da lavet SPECIELT til mig. Men "hug" du bare videre det var faktisk meningen - nu har jeg nemlig fået den rigtige dag på, sådan går det når man blogger FOR tidligt om morgenen. =0)

    SvarSlet
  12. Sikke nogle flotte billeder! Jeg glæder mig til vores Tivolitur på mandag.

    SvarSlet

På grund af store mængder spam på bloggen, har jeg set mig nødt til at sætte kodeord på kommentarboksen. Jeg håber ikke, at det afskrækker dig fra at skrive lidt.

Tak fordi du kom forbi og tog dig tid til at skrive en linje til mig. Det sætter jeg pris på. Hav en dejlig dag ;o)